19. mar. 2012

Buttercream roser og blomster af fondant

Et besøg hos Specialkøbmanden endte med en tom pung, og en masse nyt "kage-gear".

Jeg endte med at købe en tylle til at lave roser med, en "flower nail", en blomsterudstikker, en blomsterpræger, spiseligt glimmer i pink, rainbowdust i lilla samt en tusch til at tegne på fondant i farven "kanarie gul".

Jeg havde nogle timer alene en aften, så jeg mixede noget buttercream frosting sammen, da det kriblede i fingrene for at komme til at prøve at lave roser med en tylle.

Jeg har kigget på utallige videoer på YouTube (f.eks. denne video) hvor det vises hvordan man laver roser med sprøjtepose, så jeg havde in idé om hvordan man bærer sig ad. Resultatet blev godt og kan ses her:

Chokolade cupcakes med karamel og marengsfrosting

Endnu engang fandt jeg inspiration på Frk. Cupcake's blog.

Jeg bagte almindelige chokolademuffins med smørkarameller (Lonka fudge). Det blev rigtig godt, jeg valgte at hakke karamellerne ret groft så de ikke smeltede helt i ovnen. Det resulterede i nogle lækre, seje karamelklumper i midten af kagerne.

Grundopskriften er den samme som den jeg brugte til mine Snickers cupcakes. I stedet for hakkede snickers, har jeg bare brugt hakkede smørkarameller (de findes i bland selv slik i Bilka, 7-Eleven osv.)

Jeg lavede en marengs-frosting. Den blev skøn! Den minder om fyldet i flødeboller.